10 journaling-fejl, der holder dig tilbage – og hvordan du undgår dem

a book on a table

Journaling kan være en fantastisk måde at organisere dine tanker, reflektere over din hverdag og udvikle kreative idéer. Men hvis du føler, at din journal ikke fungerer, kan det skyldes nogle almindelige fejl, der holder dig tilbage. Her gennemgår vi de mest typiske journal-fejl – og hvordan du undgår dem, så du kan få mest muligt ud af din journal.

1. Du sætter for høje forventninger

Mange starter en journal med idéen om, at hver side skal være smuk og perfekt. Men journaling handler ikke om perfektion – det handler om at skabe et sted, hvor du kan skrive frit. Giv dig selv lov til at skrive rodet eller teste nye layouts uden pres.

Alle starter et sted, og som med alt andet bliver man bedre med øvelse. Journaling er en proces, hvor det vigtigste er at komme i gang – det behøver ikke være perfekt fra starten. 

2. Du glemmer, hvorfor du startede

Hvis du mister motivationen, kan det hjælpe at huske, hvorfor du begyndte. Var det for at organisere din hverdag? Udtrykke dine følelser? Eksperimentere kreativt? Gå tilbage til din oprindelige intention og justér din metode, så den stadig passer til dig.

3. Du bruger for meget tid på opsætningen

Det er sjovt at lave flotte opsætninger, men hvis det tager for lang tid, kan det blive en barriere for at skrive regelmæssigt. Hvis du ofte springer journaling over, fordi opsætningen er tidskrævende, kan du prøve en mere minimalistisk tilgang.

4. Du sammenligner dig med andre

Sociale medier er fyldt med smukke bullet journals og kunstneriske layouts, men din journal behøver ikke ligne dem. Din journal er til dig – ikke Instagram. Fokusér på, hvad der fungerer for dig i stedet for at bekymre dig om, hvordan den ser ud for andre. Og husk at du ofte er din egen værste kritiker – de små fejl du ser, vil andre sjældent bemærke. Journaling handler om at udtrykke dig selv, ikke om at opnå perfektion.

5. Du føler, at du skal skrive hver dag

Mange tror, at journaling kun virker, hvis de skriver hver dag. Men journaling skal være en hjælp – ikke en byrde. Hvis du kun har lyst til at skrive én gang om ugen, er det også helt fint. Find en rytme, der passer til dig.

6. Du ved ikke, hvad du skal skrive om

Skriveblokering kan gøre det svært at komme i gang. Hvis du ofte stirrer på en tom side, kan du bruge prompts som:

  • Hvad gjorde dig glad i dag?

  • Hvad lærte du af den sidste bog, du læste?

  • Hvad vil du gerne opnå denne måned?

7. Du bruger den til for mange forskellige formål

Nogle forsøger at bruge én journal til alt: dagbog, bullet journal, brainstorms, lister, scrapbooking osv. For nogen kan det hurtigt blive uoverskueligt. Hvis du føler, at din journal er rodet, kan du prøve at adskille forskellige typer journaling i separate bøger eller sektioner. Dine lister og brainstorms, kan du f.eks. placere i en commonplace notesbog

8. Du lader fejl stoppe dig

Har du nogensinde lavet en skrivefejl og mistet lysten til at fortsætte? Eller startet en side, du ikke var tilfreds med, og derefter opgivet? Fejl er en del af processen. Brug rettetape, en hvid gelpen, dæk det med klistermærker – eller accepter det som en del af din journal.

9. Du glemmer at gøre det sjovt

Hvis journaling føles som en pligt, er det tid til at ændre tilgangen. Prøv at eksperimentere med farver, klistermærker eller washi tape. Lyt til musik eller drik en kop te, mens du skriver. Journaling skal være noget, du glæder dig til.

10. Du glemmer at kigge tilbage

Mange laver kun deres journal fremad, men glemmer at genlæse deres tidligere sider. At kigge tilbage kan give dig indsigt i din udvikling, minde dig om gode oplevelser og hjælpe dig med at lære af dine erfaringer. 

Gør journaling nemmere med de rette materialer

Hos Plan & Plot Studio finder du smukke notesbøger, klistermærker og journaling-tilbehør, der kan gøre din journaling endnu sjovere og mere inspirerende. Uanset om du vil have en enkel bullet journal eller en kreativ dagbog, har vi noget for dig.

Relaterede artikler

Scroll to Top