Fragt 39 kr. | GRATIS FRAGT OVER 300 KR.
0,00 kr.
0
0
Subtotal: 0,00 kr.
Ingen produkter i kurven

5 idéer til din næste temafest: 1920’erne

Hvis du skal holde fest for venner og/eller familie, kan det være rigtig hyggeligt med et tema! Et tema der er nemt at gå til er “1920’erne”. I dette indlæg vil jeg give mine bedste ideer til en hyggelig 1920’er fest for venner og familie. Jeg tager udgangspunkt i min egen fest, som jeg holdte til min 31 års fødselsdag. 

1. 1920'er udklædning

Om du ønsker, at dine gæster skal være udklædt eller ej, er helt op til dig. Måske vil du bare gerne have, at dekorationerne passer til temaet. 

Men hvis du gerne vil have gæsterne udklædt, så er 1920’erne et rigtig godt tema til det. Tøjet der passer til er nemlig i grove træk blot flotte selskabskjoler, perlekæder og jakkesæt. Så kan man som gæst selv vurdere, hvor meget man vil gå op i det med f.eks. en 1920’er inspireret Charleston kjole, korrekt opsat hår osv. 

2. Bordpynt i 1920'er stil

Til bordpynten er det oplagt med nogle flotte blomsterdekorationer. Du kan f.eks. købe strudsefjer, og placere dem i en vase. Strudsefjer har et flot udtryk og passer perfekt ind i stilen. 

Til min egen fest lavede jeg mine borddekorationer med tørrede palmeblade i guld (fundet i Plantorama), påfuglefjer og tørrede blomster i brændte farver og sort, som passede til temaet (fundet hos den lokale blomsterbinder). 

Jeg supplerede op med en fem-armet stage i guld og nogle små lys. Det var super hyggeligt hele aftenen. 

Egentlig var planen, at der skulle bruges duge der passede i farverne – men jeg kunne simpelthen ikke finde dem! Så det blev lidt off-tema med rosa duge. 

3. 1920'er bar

Selvfølgelig skal der være en bar, når man holder 1920’er fest. Perioden er kendt for smugkroer og hemmelige (vilde) fester. Der blev opsat lidt blandet godt, og to skilte med teksten “Bar” og “Prphibition end here – Have a drink”.

Jeg fandt et design på Etsy, som jeg skar ud på samme maskine vi laver vores klistermærker på. Det satte jeg på glasset, og bag glasset har jeg et stort stykke karton. Men det er selvfølgelig ikke muligt for alle! 

Hvis du finder et design på nettet, kan du printe det ud på det ønskede papir, og sætte det i en ramme. Så har du et fint skilt.

Hvis du gerne vil være mere kreativ, og tegne et design på glasset kan du:

1. Printe det ønskede design ud
2. Sætte det bag på glasset med tape
3. Tegne det op med en Posca tusch
4. Fjerne papiret igen

4. Mad til 1920'er fest

Skal du have mad til din fest, må det selvfølgelig gerne passe i temaet! 

Lav gerne en buffet, hvor maden er anrettet som små portioner. 

Til min fest var der ikke middag først. Vi gik derfor direkte i kagen! Jeg havde lavet en kagebuffet og et fint skilt med teksten “Sweeteasy – Please take a treat”. 

5. Pynt til 1920'er fest

Til en fest kan der aldrig komme for meget pynt!

Med guld balloner og sorte balloner kan du skabe en hyggelig stemning. Brug dem f.eks. til at lave ballonbuketter (fyld dem med helium og sæt dem på en ballonvægt).

Med guld gardiner kan du lave et selfiehjørne eller dekorere væggene. På billedet har vi brugt det på siden af den overdækkede terrasse. 

Skal loftet dekoreres kan det klares med rosetterhoneycombspompom’er og swirls i guld og sort. 

Du kan også tilføje andre dekorationer i guld for en fed 1920’er oppyntning.

Skiltet på billedet er lavet på en plexiglasplade. Bagsiden er malet med sort akrylmaling. Tegn evt. dit eget design på pladen med Posca tuscher. 

Scroll to Top
Wifey Copenhagen bliver til
Plan & Plot Studio

I forbindelse med vores navneskifte, vil du måske stadig støde på nogle af vores materialer og produkter med det gamle logo. Vi arbejder på at opdatere alt. Tak for din forståelse og tålmodighed under denne spændende overgang.