Besøg vores papirhandler i Roskilde - se åbningstider her

Fragt 49 kr. | GRATIS FRAGT OVER 400 KR.

Om Plan & Plot Studio

Plan & Plot Studio er skabt til alle, der elsker at kombinere planlægning og kreativitet i deres hverdag. Vi tilbyder nøje udvalgte og danskproducerede produkter, der gør det nemt og inspirerende at planlægge din hverdag, strukturere dine idéer og udfolde din kreativitet gennem journaling.

Vores historie

Det hele startede starten af 2021, da Annika var i fuld gang med bryllupsplanlægning. Med et ønske om at kombinere passionen for journaling og festplanlægning, begyndte vi at sælge festartikler, klistermærker til fest og klistermærker og washi tape til daglig kreativ udfoldelse. Webshoppen åbnede i juli 2021 under navnet Wifey Copenhagen.

Med tiden voksede vores kreative afdeling og det blev klart, at de to passioner skulle deles op i hvert sit univers. I takt med at festartiklerne blev udfaset og vi fik et øget fokus på journaling og kreativitet, var et nyt navn nødvendigt. Og Plan & Plot Studio blev født. Et univers dedikeret til klistermærker, journals, skriveredskaber og kreaprodukter.

Vores mission

Vores mission er enkel: Vi ønsker at gøre planlægning og kreativitet til en inspirerende oplevelse tilgængelig for alle. Hos Plan & Plot Studio skaber vi produkter, der hjælper dig med at organisere dine tanker, planer og drømme. Vi tager det én side ad gangen. Uanset om du er erfaren eller ny inden for journaling, vil vi gøre det nemt og sjovt at udtrykke dig selv med vores kreative produkter.

Vi mener, at journaling er mere end bare planlægning. Det er en mulighed for selvudfoldelse, refleksion og mindfulness. Derfor tilbyder vi produkter, der ikke kun hjælper dig med at holde styr på din hverdag, men også inspirerer dig til at tage en pause og lade kreativiteten flyde frit.

Danskproducerede stickers

Plan & Plot Studio er en lille dansk virksomhed, og vi er stolte af at have vores egen lokale produktion af klistermærker. Hvert ark produceres i små batches, for at undgå overproduktion. 

Vores sortiment består af både vores egne originale designs og designs, som vi køber rettigheder til fra talentfulde kunstnere og designere. På den måde kan vi tilbyde forskellige stilarter

Med vores egen produktion kan sikre den bedste kvalitet. Vi stræber efter at tilbyde både unikke designs og funktionelle produkter, som gør en forskel i din hverdag. Vi er ikke perfekte, men vi arbejder altid på at blive bedre – og vi lytter til vores kunder, når der er ønsker til nye produkter og forbedringer.

Om Annika

"If the plan doesn't work, change the plan not the goal."

Jeg har i mange år brugt journaling og planners som et redskab til at få styr på tankemylderet og min hverdag. Jeg har i mange år kæmpet med angst, depression og stress, hvor jeg har brugt mine notesbøger og krea til at finde ro i hverdagen og skabe struktur i mine tanker.

Gennem årene har jeg fyldt notesbøger med tanker, lister og planer, omgivet af klistermærker og washi tape. 

Men jeg savnede danske webshops med gode produkter og jeg ønskede at dele værktøjet med andre. Derfor tog jeg det første skridt mod det der i dag er Plan & Plot Studio. En papirhandler med produkter der inspirerer og gør det nemt at planlægge og skabe.

Annika Erika Arnvig Christiansen

Fotograf: Brian Lichtenstein
Fotograf: Brian Lichtenstein
Om Plan & Plot Studio | Plan & Plot Studio

FAQ

Vi sender fra Roskilde, Nordsjælland.

Vores klistermærker har vi selv produceret. Nogle af vores designs er købt fra dygtige illustratorer. Men produktionen foregår stadig hos os. 

Andre produkter er typisk indkøbt fra anden virksomhed eller noget vi har fået produceret hos en ekstern producent i Danmark eller i udlandet. 

Ja, det har vi! 

Vi har en papirhandler på Hersegade i Roskilde. Læs mere her.

Som udgangspunkt tilbyder vi ikke custom produktion af klistermærker. Her anbefaler vi, at du benytter en af de mange trykvirksomheder der findes i Danmark. 

Scroll to Top

Gratis haps pakke ved køb for mere end 400 kr.

Ved køb for mindst 400 kr: du får en lille pakke

Ved køb for min. 700 kr.: du får en stor pakke

Gælder kun på webshop. Gælder ikke ved bestilling af julekalender og adventskalender.