Brush pens er blevet et fast værktøj for alle der elsker journals, hand lettering og kreative noter. Men hvad er en brush pen egentlig? Og hvorfor er den så populær? Denne guide giver en enkel og overskuelig introduktion, så du hurtigt kan komme i gang uden at skulle have erfaring med kalligrafi eller tegning.
Hvad er en brush pen?
En brush pen er en tusch med en fleksibel spids der fungerer som en lille pensel. Spidsen bøjer når du lægger tryk på, hvilket gør det muligt at lave både tynde og brede streger i én bevægelse. Det er denne fleksibilitet der gør brush pens perfekte til overskrifter, hand lettering og dekorative detaljer.
Hvordan fungerer en brush pen?
Brush pens reagerer på tryk. Når du lægger let pres, får du en tynd linje. Når du presser lidt hårdere, bliver stregen bredere og mere fyldig. Det er netop denne variation som gør brush pens sjove og kreative at arbejde med.
Forskellige typer brush pens
Der findes flere typer brush pens, som hver har deres styrker.
Hard tip
En fast og mere kontrolleret spids der er god til begyndere eller til små overskrifter. Eksempel: Tombow Fudenosuke Hard Tip, som giver skarpe linjer og god kontrol.
Soft tip
En mere fleksibel spids der giver bløde, store og elegante strøg. Eksempel: Tombow Fudenosuke Soft Tip, som er ideel til bløde overgange og større bevægelser.
Små brush pens
Perfekte til bullet journals, hvor overskrifter og små ord skal være kompakte. De har en mindre og fastere spids der giver korte og kontrollerede strøg. Eksempel: Sakura Koi Coloring Brush Pen.
Store brush pens
Store brush pens har en større, blødere spids der kan lave brede og markerede strøg. De egner sig bedst til større overskrifter og kreative projekter med god plads på siden. Eksempel: Tombow ABT Dual Brush.
Hvad bruger man brush pens til?
Brush pens er alsidige og kan bruges til mange formål.
-
Overskrifter i journals
-
Dekorative sider i dagbøger
-
Hand lettering og små citater
-
Doodles og kreative detaljer
-
Farvelægning
Fordele ved brush pens
Brush pens har mange kvaliteter der gør dem til et populært valg for både begyndere og erfarne brugere.
-
Giver dig mulighed for at lave både tynde og brede streger i én bevægelse
-
Perfekte til overskrifter og dekorative elementer i journals, planners og dagbøger
-
Findes i et stort udvalg af farver og spidstyper
-
Føles kreative og legende at arbejde med
-
Giver mulighed for både simple og avancerede teknikker
-
Kan bruges til alt fra lettering til farvelægning og doodles
Gode brush pens for begyndere
Til dig der vil i gang uden besvær, er disse pens et godt valg.
-
Tombow Fudenosuke hard tip for god kontrol
-
Tombow Fudenosuke soft tip til blødere strøg
Sakura Koi Coloring Brush Pen fås i mange farver og fungerer godt til både små overskrifter og bullet journaling
-
ZIG Mangaka Flexible Fine Brush Pen i sort erperfekt til detaljerede streger og små brush-bevægelser
-
Tombow ABT Dual Brush Pen til større overskrifter og farverige projekter
Tips til at komme i gang
-
Skriv langsomt så spidsen får tid til at reagere
-
Brug papir med lidt tykkelse så farven ikke siver igennem
-
Øv “tynd opad, bred nedad” for klassiske brush-lettering-bevægelser
-
Start med enkle ord og korte sætninger
Brush pens er et kreativt og sjovt værktøj der hurtigt kan løfte dine journals og dagbøger. De kræver kun lidt øvelse og giver masser af muligheder for at lege med farver og udtryk. Vil du udvide din samling, finder du et stort udvalg i vores fysiske butik og på webshoppen.