Besøg vores papirhandler i Roskilde - se åbningstider her

Fragt 49 kr. | GRATIS FRAGT OVER 400 KR.

10 sider du kan lave i din rejsejournal

En rejsejournal er ikke bare en dagbog. Det er et sted, hvor du kan gemme stemninger, indtryk og små detaljer, der gør din rejse særlig. Her får du 10 sider, du kan lave i din rejsejournal enten undervejs eller når du er kommet hjem.

1. Pakkeliste og forberedelse

En side til alt det praktiske. Hvad skal du huske? Hvad glæder du dig til? Lav en liste og brug evt. klistermærker eller tegninger til at gøre det lidt sjovere.

2. Kort over rejsen

Tegn en rute, sæt krydser på et kort, eller lim et lille print ind. Du kan skrive datoer og steder undervejs. Kortet kan du enten printe ud fra nettet eller du kan bruge de kort man ofte kan få udleveret på hoteller, i lufthavne eller togstationer. 

3. Dagbogssider

En klassiker. Skriv et par linjer om dagen. Hvad du lavede, så, spiste eller mærkede. Det behøver ikke være langt. Men et lille overblik over dine oplevelser, så du har noget at se tilbage på. 

4. Mad og drikke

Hvad har du smagt, der var nyt eller lækkert? Du kan skrive restaurantnavne, klippe en kvittering ud eller tegne din yndlingsret.

5. Citater og samtaler

Skriv noget, nogen sagde, du ikke vil glemme. Det kan være sjovt, rørende eller underligt. Eller citater du så på skilte eller andre steder undervejs.

6. Postkort eller billeder

Lim billeder, billetter eller postkort ind. Du kan også lave en collage med farver og stemninger.

7. Billetter og papirstumper

Togbilletter, brochurer, servietter, museumbilletter. Alt det, der ellers ryger ud, men som kan vække minder.

8. Ting jeg gerne vil huske

En åben liste med detaljer. En lyd, en duft eller noget helt tredje. Skriv det ned, mens det stadig er friskt.

9. En side med bare ét ord

Vælg et ord der beskriver dagen eller stedet. Skriv det stort, og lad resten af siden være pynt, tegning, farve eller noget helt tredje.

10. Refleksion efter rejsen

Hvordan har du det, nu hvor du er hjemme igen? Hvad har du lært, og hvad vil du gerne tage med dig videre?

Vil du i gang med din egen rejsejournal? Hos Plan & Plot finder du notesbøger, klistermærker, penne og meget mere, der gør det sjovt og nemt at samle dine minder på papir.

Relaterede artikler

Rejsejournal på farten: 5 nemme sider du kan lave undervejs
Hvad skal jeg tage med i mit journalkit til ferien?
Rejsejournal for begyndere: sådan kommer du i gang
Hvad er en rejsejournal?
Scroll to Top

Gratis haps pakke ved køb for mere end 400 kr.

Ved køb for mindst 400 kr. får du en lille hapspakke med i dit køb.

Gælder kun på webshop. Gælder ikke ved bestilling af julekalender og adventskalender.