Du har åbnet din journal. Siden er tom. Kuglepennen er klar. Men ordene kommer ikke. Kender du det? Nogle dage føles det umuligt at vide, hvad man skal skrive. Også selvom man normalt har nemt ved det. Derfor har vi samlet 15 spørgsmål, du kan bruge som hjælp, når du sidder fast.
Du kan vælge én journal prompt og skrive et par linjer, eller lade dig inspirere af flere. Der er ingen regler, og du behøver ikke skrive langt. Det vigtigste er, at du finder en rytme der får ordene til at flyde.
15 spørgsmål til dage uden inspiration:
Hvad har jeg lyst til i dag?
Hvordan har min krop det lige nu?
Hvad ville jeg ønske jeg kunne sige højt?
Hvornår følte jeg mig sidst helt tilpas?
Hvad har jeg brug for mere af i mit liv?
Hvad har jeg brug for mindre af?
Hvilke tre ord beskriver min dag?
Hvad var det første jeg tænkte, da jeg vågnede?
Hvad holder mig vågen om natten?
Hvad savner jeg fra barndommen?
Hvad ville gøre denne uge lidt nemmere?
Hvad ville jeg sige til mig selv som barn?
Hvornår og hvorfor grinede jeg sidst?
Hvad prøver jeg at undgå?
Hvad vil jeg gerne give slip på i dag?
Gem denne liste i din journal eller skriv spørgsmålene ned ét ad gangen, når du har brug for dem. De er ikke løsningen på alt, men de kan være en god begyndelse.