Hvis du sidder med en tom side og tænker “hvad skal jeg egentlig skrive?”, så er du ikke alene. Det er et af de spørgsmål jeg oftest får.
Kort svar: Du kan skrive alt. Men det bliver meget nemmere, hvis du har nogle konkrete idéer at tage udgangspunkt i, når inspirationen ikke melder sig.
15 idéer til hvad du kan skrive i din journal
- hvad du har lavet i dag
- hvordan du har haft det
- noget du glæder dig til
- noget der fylder i dine tanker
- dine mål
- en to do liste
- ting du er taknemmelig for
- idéer du ikke vil glemme
- refleksioner over en oplevelse
- noget du gerne vil ændre
- dine drømme
- små hverdagsøjeblikke
- noget du er stolt af
- noget du har lært
- noget du gerne vil blive bedre til
Når det kommer til journaling er det ikke så vigtigt, hvad du skriver ned. Det handler meget mere om selve skriveprocessen. Pas derfor på med at lave for hårde restriktioner for dig selv om, hvad du må skrive om i din journal.
Brug spørgsmål til at komme i gang
Hvis du går i stå, kan spørgsmål være en rigtig god hjælp. Det kaldes også “journal prompts” og er et lille trick til at få bolden til at rulle, når du skriver i din journal.
Du kan f.eks. tage udgangspunkt i:
- hvad tænker jeg mest på lige nu
- hvad har påvirket min dag
- hvad har jeg brug for
Du kan også finde flere idéer i vores guide til journal prompts. Det kan være en god idé at have en liste (f.eks. i din journal) med de prompts der passer bedst til dig, så du nemt kan vende tilbage til dem, når du har brug for et skub.
Du behøver ikke skrive pænt
En journal er ikke noget, der skal være perfekt. Faktisk er det næsten en fordel, hvis du giver den lidt gas på det uperfekte.
Du må gerne:
- skrive rodet
- springe rundt i tingene
- skrive korte sætninger og lave doodles på resten af siden
Det er dit rum. Det er et safe space, som du kan bruge til at tømme dine tanker.
Hvad hvis du ikke ved hvad du skal skrive
Så skal du bare starte helt simpelt. Pas på med at komplicere opgaven. Du kan bare starte med sætningen:
“Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, men…”
Og så fortsætte derfra. Det lyder lidt fjollet, men hvis du har tanker der løber gennem dit hoved, så er der også noget du kan sætte ned på papiret.
Hvordan gør du det til en vane
Hvis du vil holde fast i journaling, så gør det nemt for dig selv.
- Sæt et mål for hvor meget du vil skrive af gangen. Du skal være realistisk. F.eks. 5 minutter.
- Vælg et fast tidspunkt på dagen, hvor det giver mening, at du sider med din journal (f.eks. mens du spiser morgenmad eller om aftenen inden du går i seng.
- Start småt. Lad være med at have en forventning om, at du hver dag kan lave et fuldt journal spread med tegninger, klistermærker osv. Det behøver du slet ikke, for at få en god oplevelse.
Du kan læse mere her: https://planandplot.dk/hvordan-holder-man-fast-i-journaling/
Hvilken notesbog skal du bruge
Hvis du mangler den rette notesbog, kan du finde inspiration her:
Du kan også læse vores guide til hvilken notesbog der er bedst til dagbog.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad skal man skrive i en journal?
Du kan skrive tanker, oplevelser, mål, refleksioner eller små noter fra din hverdag. Der er ingen rigtig eller forkert måde at gøre det på.
Hvad skriver man i en journal som begynder?
Som begynder kan du starte med at skrive om din dag, dine tanker eller hvordan du har det lige nu. Det vigtigste er bare at komme i gang.
Hvad hvis jeg ikke ved hvad jeg skal skrive i min journal?
Start med en simpel sætning som “jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, men…” og skriv videre derfra. Det hjælper dig i gang.
Skal man skrive i sin journal hver dag?
Nej. Du behøver ikke skrive hver dag. Det vigtigste er, at du vender tilbage til det og finder en rytme der passer til dig.
Skal en journal være pæn?
Nej. Din journal er kun for dig, så den må gerne være rodet, uperfekt og helt din egen.
Kan man skrive korte noter i en journal?
Ja. Du behøver ikke skrive lange tekster. Korte noter og små tanker er mindst lige så værdifulde.