Du er måske stødt på ordet journaling flere gange og tænkt: hvad betyder det egentlig?
Det er et af de spørgsmål, jeg ret ofte får, og det giver egentlig god mening. For det første er journaling et ord, vi har lånt fra engelsk. Den danske version bliver hurtigt enten lidt tung eller upræcis, f.eks. “at føre journal”, “skrive dagbog” eller “journalføring”.
Og netop derfor kan journaling betyde mange ting, alt efter hvem du spørger.
Kort svar: Journaling er det at skrive dine tanker ned. Det kan være alt fra dagbog og lister til refleksioner og kreative sider med tegninger og klistermærker.
Hvad betyder journaling
Journaling er i bund og grund bare det at skrive. I modsætning til en klassisk dagbog, hvor du typisk skriver om din dag, er journaling meget mere frit.
Du kan bruge det til:
- tanker
- følelser
- mål
- idéer
- planlægning
Der er ikke én rigtig måde at gøre det på, og det er lidt hele pointen. Og for nogen kan det også være problemet, fordi de mangler rammerne. Men rammerne kan du selv skabe.
Forskellige typer journals
Journaling er ikke én ting. Der findes mange forskellige måder at gøre det på, og det er ofte her, det bliver nemmere at finde sin egen stil.
Her er nogle af de mest populære typer:
- dagbog, hvor du skriver om din dag og dine oplevelser
- reading journal, hvor du skriver om de bøger, du læser
- rejsejournal, hvor du samler minder fra rejser
- bullet journal, hvor du kombinerer planlægning og journaling
- junk journal, hvor du arbejder kreativt med papir, billeder og materialer (kaldes også art journaling)
Du behøver ikke vælge én. Mange kombinerer flere typer i den samme notesbog.
Hvad er forskellen på journaling og dagbog
En dagbog er en form for journaling. Forskellen er, at en dagbog ofte er kronologisk og handler om din dag. Og der er typisk heller ikke noget kreativt element i det. Mens journaling er fleksibelt og dækker altså over meget mere end den klassiske dagbog.
Du kan f.eks. godt have dage, hvor du skriver dagbog, og andre dage hvor du laver lister, brainstormer eller bare skriver lidt løst.
Du kan læse mere her:
Hvordan kommer man i gang med journaling
Det behøver ikke være svært, selvom det godt kan føles sådan.
Start simpelt:
- find en notesbog
- find en pen
- skriv i 5 minutter
Det behøver ikke være fancy eller gennemtænkt. Det vigtigste er bare, at du får skrevet noget og kommer i gang.
Hvis du vil have en mere konkret guide, kan du læse dette blogindlæg: hvordan starter man en dagbog
Hvad kan man skrive i en journal
Det er her mange går i stå. For hvad skal man egentlig skrive ned? Der er ikke nogen regler. Så du vælger helt selv, hvad der er det rigtige for din journal.
Du kan skrive:
- hvad du tænker på
- hvordan du har det
- hvad der fylder
Og hvis du stadig er i tvivl, så har jeg samlet en masse idéer her:
Hvorfor bruge journaling
Journaling kan hjælpe dig med at:
- få styr på dine tanker
- skabe overblik
- lære dig selv bedre at kende
Men helt ærligt, så behøver det ikke være så dybt.
Nogle gange handler det bare om at få tingene ud af hovedet og ned på papir.
Hvilken notesbog skal man bruge til journaling
Du behøver ikke noget særligt.
Start med:
- en notesbog, du har lyst til at bruge
- en pen, der føles god at skrive med
Se vores udvalg af notesbøger og journals.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge, kan du også læse vores guide til hvilken notesbog der er bedst til dagbog.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er journaling?
Journaling er det at skrive dine tanker, følelser og idéer ned i en notesbog.
Hvad betyder journaling?
Journaling betyder helt simpelt, at du skriver dine tanker ned. Det kan være dagbog, refleksioner, lister eller kreative sider.
Er journaling det samme som dagbog?
Nej. En dagbog er en type journaling, men journaling er et bredere begreb.
Hvordan starter man med journaling?
Start med en notesbog og skriv i få minutter ad gangen. Det vigtigste er bare at komme i gang.
Hvad kan man skrive i en journal?
Du kan skrive tanker, mål, refleksioner eller små noter fra din hverdag.
Skal journaling være pænt?
Nej. Det er kun for dig, så det må gerne være rodet og uperfekt.