Hvilken type journal passer til dig? Find den rette til din stil og behov

Der findes mange forskellige måder at bruge en journal på. Nogle bruger den til planlægning og struktur andre til refleksion, hobbyer eller kreativitet. I dette blogindlæg gennemgår vi de mest populære journaltyper, så du kan finde den, der passer bedst til dig og din hverdag.

Bullet journal

En bullet journal er et fleksibelt planlægningssystem, hvor du selv bestemmer indhold og layout. Den bruges ofte til uge- og månedsoversigter, to-do-lister, trackere og mål. En god løsning, hvis du vil kombinere planlægning og kreativitet. Læs mere i vores bullet journal guide for begyndere.

Dagbog eller refleksionsjournal

Denne type journal bruges typisk til at skrive tanker og oplevelser ned. Det kan være som klassisk dagbog, en taknemmelighedsdagbog eller med inspiration fra journaling-prompts. Hvis du gerne vil arbejde med selvindsigt, anbefaler vi blogindlæggene 10 journal prompts til bedre selvrefleksion og Journalprompts: nøglen til selvindsigt og personlig vækst. En refleksionsjournal er et godt valg, hvis du ønsker at arbejde med personlig udvikling eller har brug for et frirum til at bearbejde tanker og følelser.

Reading journal

En reading journal er til dig, der elsker at læse. Du kan skrive anmeldelser, samle citater og holde styr på, hvilke bøger du har læst eller vil læse. Vi har samlet inspiration i blogindlæggene 9 spreads til din reading journal og Reading journal for begyndere – sådan kommer du i gang.

Travel journal

En travel journal er perfekt til at gemme minder fra dine rejser. Her kan du skrive om dine oplevelser, indsætte billeder, billetter og andre fysiske minder, eller bare notere dine yndlingssteder og kommende drømmedestinationer.

Hvis du gerne vil i gang med din egen rejsejournal, kan du læse vores blogindlæg Sådan bruger du en journal til at lave en mindeværdig rejsejournal.

Commonplace book

En klassisk metode, hvor du samler på viden, idéer, citater, tanker og tekstuddrag. En slags kreativ notesamling, som kan være en stor inspirationskilde i hverdagen. Læs mere: Commonplace notesbog – hvad er det og hvordan kommer du i gang?

Vision journal eller mål-journal

Bruges til at sætte mål og arbejde struktureret med dem. Det kan være vision boards, målsætninger, refleksion over dine fremskridt eller fokusord for året. Ideel til dig, der arbejder med personlig eller professionel udvikling.

Junk journal eller kreativ journal

En junk journal er et frirum til at lege med papir, collager, udklip, tegning og genbrugsmaterialer. Den er typisk mere dekorativ og eksperimenterende, og du behøver ikke følge nogen struktur. Perfekt til dig, der elsker papirnørderi og visuel journaling.

Strikkejournal

En strikkejournal er perfekt til dig, der elsker at strikke og gerne vil holde styr på dine projekter. Du kan skrive noter til opskrifter, dokumentere garnvalg og strikkefasthed, lave fremgangsbeskrivelser og evaluere resultatet. Det er også et godt sted at samle inspiration og idéer til kommende projekter.

Madjournal

En madjournal er til dig, der elsker at eksperimentere i køkkenet eller gerne vil organisere dine madplaner. Du kan samle dine yndlingsopskrifter, lave ugeplaner, skrive smagsnoter, justere opskrifter og gemme ideer til sæsonretter.

En madjournal er også en praktisk løsning, hvis du følger en bestemt diæt, fx på grund af sygdom eller allergi. Du kan bruge den til at tracke måltider, symptomer og reaktioner, så du lettere kan finde mønstre og tilpasse din kost til dine behov.

Babybog eller barnets bog

Denne type journal bruges til at dokumentere barnets første tid – fra de første smil og skridt til særlige minder og små øjeblikke i hverdagen. Du kan indsætte billeder, skrive milepæle, samle anekdoter og gemme særlige datoer. En hjertevarm journal, der bliver et minde for livet.

Havejournal

En havejournal er ideel for dig, der elsker at dyrke planter og følge med i havens udvikling. Her kan du notere, hvad du har plantet hvornår, hvordan det trives, hvilke sorter du foretrækker, og planlægge kommende sæsoner. Du kan også tegne din have, føre vejrnotater og evaluere årets høst.

Hvordan vælger du den rigtige type?

Start med at tænke over, hvad du gerne vil opnå. Ønsker du mere struktur i hverdagen, mere ro i hovedet, eller et kreativt frirum? Du kan sagtens kombinere flere formål i én journal, eller bruge flere forskellige. Det vigtigste er, at den giver mening for dig.

Find din næste journal hos Plan & Plot Studio

Uanset hvilken type journal du leder efter, har vi et udvalg af notesbøger, klistermærker og penne, der kan gøre din journaling endnu sjovere og mere personlig.

Scroll to Top